+4560131658
aktuel tid: 09:13
Book Nu!

En behandling hos Kroppens Centrum handler om dig som kunde og dine behov. Fra begyndelsen lægger vi op til en åben dialog om din behandling, og vi indleder enhver session med en kort snak om, hvordan du oplever dine udfordringer og behov. En behandling vil derfor altid være forskellig fra person til person.

 

Derefter vil du iført undertøj ligge på briksen med et tæppe over dig og den fysiske del af behandlingen vil begynde. Med lette pulserende bevægelser aktiveres lymfesystemet og spændinger på kroppen identificeres. Massagen koncentrerer sig om led og muskler, som skaber gennemstrømning af ilt, blod og lymfevæske gennem hele kroppen. Gennemstrømningen sikrer, at affaldsstoffer nemt blive transporteret til lymfeknuderne for udrensning. Samtidig er det med til at give dig en følelse af velvære og en lethed i kroppen.

 

I tillæg til selve kropsmassagen vil du blive guidet i åndedrætsmetoder for at få vejret helt ned i maven samt åndet ud ved at give slip på vejret. Under vejrtrækningen berøreres bugen med indføling for at hjælpe med vejrtrækningen og for at identificere eventuelt spændte organer. Dette hjælper med at afspænde kroppen således at affaldsstoffer lettere frigives, og som samtidig giver ro i kroppen.

 

Under behandlingen vil du komme til at mærke samspillet mellem krop og sjæl. psykiske spændinger kan godt sætte sig som fysiske spændinger i kroppen og det er derfor vigtigt at aktivere både det fysiske og psykiske under behandlingen.

 

Efter dine behov vil du modtage vejledning i kost, træning og/eller meditation. Husk altid at drikke vand efter en behandling. Det understøtter udrensningen, som behandlingen har startet.

 
 
 

© 2013-2017 SimplyBook.me | simplybook.me